Brændstof

Lidt omkring GMK

GMK er tilsluttet Dansk Automobil Sports Union(DASU) som igen hører under Danmarks Idræts-Forbund(DIF)

Ældre nyheder

 

 

Brændstof

 

 

 

 

Velkommen til vores nyhedssektion. Denne sektion vil erstatte Brændstof bladet, som vi vil gøre elektronisk.

Siden vil blive løbende opdateret med nyheder og artikler om vores arrangementer, så husk at følge med. Har du en artikkel eller en nyhed, som du vil dele med os andre, så send den til webmaster Michael, gerne med billeder.

 

 

 

 

 

GMK er klar til ny sæson i bilorientering.

 

Grindsted Motor Klub (GMK) starter foråret med et introduktionsløb i bilorientering søndag d. 14. marts om eftermiddagen (kl. 13.00), som har udgangspunkt fra klublokalerne på Grønningen 3 i Grindsted. Her får nye ansigter mulighed for at stifte bekendtskab med udfordringerne omkring vejfinding i bil.

 

GMK har traditionelt valgt at sætte fokus på vejsporten, og tiltrækker derfor bilorienteringshold fra hele Sydvestjylland. Et af de rutinerede mandskaber er: Lars Palle og Åge Kirketerp Jensen, som bærer kælenavnet: Team Fy & Bi.

Bilorientering svarer lidt til at løse en kryds og tværs-opgave, forklarer Lars Palle. - Skift mellem kortudsnit af varierende sværhedsgrad og årgang bringer deltagerne fra start til mål. Ruterne bringer ofte deltagerne rundt på nogle veje samt i områder, der giver både chauffør og kortlæser nogle gode udfordringer.

 

Vi har efterhånden dannet makkerpar gennem lidt over 10 år i den skrappeste klasse (M), supplerer Åge Kirketerp Jensen. - Dette har givet os mulighed for at deltage i mesterskabs-arrangementer rundt omkring i Danmark. De eneste hvide pletter er nogle af øerne, hvor det specielt kunne være sjovt at køre på Bornholm. Man får mange naturoplevelser på alle tider af året, og vi kommer som sagt på nogle lokaliteter, som ikke er dagligdags oplevelser for hvermand.

 

Team Fy & Bi blev danske mestre 2007 i M-klassen: - I lighed med andre konkurrencer oplever man både gode og dårlige dage. Vi joker dog ofte lidt med, at 2007-succesen havde baggrund i nyinvesterede læsebriller til kortlæseren: Åge, som derfor bedre kunne fastholde overblikket over kortudsnittene i rutebogen. I al beskedenhed blev DM-guldet hjemkørt med 6 sejre ud af 6 mulige.

 

Bilorientering er ofte et spørgsmål om at være det rigtige sted på det rette tidspunkt i forhold til idealtiden, fortsætter Lars Palle. - Det gælder derfor om at være fuldt koncentreret hen over en periode på 3-4 timer på M-ruterne, hvorimod de andre klasser normalt har en kortere konkurrencetid. I startklassen: D er dette ofte mellem halvanden og to timer.

 

Hovedideen i bilorientering er samarbejdet mellem chaufføren og kortlæsning. Kravene til ekstra er små, idet ruterne er tilrettelagt for normale hverdagsbiler, hvorimod kortlæseren skal være i besiddelse af en lineal og en kuglepen.

Et lille godt fif for kortlæseren er anvendelse af en lille stiv plade på 50x50 cm, forklarer Åge kirketerp Jensen. Herved har man lidt nemmere ved at holde styr på rutebogen og opnotering af rutekontroller. Bilorientering er en fritidsbeskæftigelse for 2 personer i alle aldre og begge køn, som har interesse i at finde vej i konkurrence med andre. Kravet til chaufføren er et kørekort, hvorimod aldersgrænsen for kortlæseren er bestemt af muligheden for at sidde i en sikkerhedssele. Det er således ikke unormalt, at yngre teenagere er bestyrer af kort og lineal i samarbejde med en kammerat eller mor/far.

 

Efter en kort introduktion af GMK’s instruktører får deltagerne søndag d. 14. marts mulighed for at køre en let rute på 30 km..

Principperne i bilorientering skal testes ude i bilen, afslutter Lars Palle. - Man lærer først at køre rigtigt og finde vej, når man prøver samarbejdet i praksis.

 

Spørgsmål omkring introduktions-arrangementet besvares af: Hans W. Sørensen tlf. 40 36 90 09 eller Knud Hebsgaard tlf. 75 24 64 90.

 

Med venlig hilsen

GRINDSTED MOTOR KLUB

Hans W. Sørensen,

Nørremarksvej 9, 7200   Grindsted.

Tlf. 40 36 90 09.

 

Lars Palle (t.h.) og Åge Kirketerp Jensen har efterhånden dannet makkerpar i over 10 år, og kan bl.a. se tilbage på et DM-guld 2007 i M-klassen.

 

Bilorientering afvikles på jævne asfalt- og grusveje. For de skrappere klasser kan der også være små svinkeærinder på græsveje.

 

Af Åge Kirketerp Jensen

 

 

 

 

 

GMK ® 2008